Jeg/vi acceptere hermed nedenstående brugerlicensaftale

 JA             NEJ

BRUGERLICENSAFTALE TIL SOFTWARE FRA DANSK AUTOMAT EXPERT A/S

VIGTIGT - LÆSES OMHYGGELIGT:

Det er vigtigt, at De som kunde omhyggeligt læser og forstår alle bestemmelser, der beskrives i nærværende slutbrugerlicensaftale.

Nærværende slutbrugerlicensaftale er en juridisk bindende aftale mellem Dem (enten som fysisk eller juridisk person) og Dansk Automat Expert A/S (DAE) om softwaredelen af denne hardwareenhed, der omfatter den medfølgende software og kan omfatte tilhørende medier, herunder spilleprogrammer, trykmateriale og onlinedokumentation eller elektronisk dokumentation (softwaren).

Ved at installere, kopiere eller på anden vis bruge softwaren accepterer De vilkårene i nærværende slutbrugerlicensaftale, og såfremt De ikke kan acceptere vilkårene i nærværende slutbrugerlicensaftale, må De ikke installere eller bruge softwaren.

De kan i såfald returnere softwaren samt den medfølgende hardwareenhed til det sted, hvor De har købt den, mod fuld refusion af købesummen.

Softwaren er beskyttet af ophavsretlige love og internationale traktater om ophavsret samt andre love og traktater om immaterialret.

Softwaren er givet i licens og ikke solgt.

Nærværende slutbrugerlicensaftale giver Dem følgende rettigheder:

Ved køb af en komplet automat, et byggesæt eller et ombygningssæt har De licens til at anvende det medfølgende software samt til opdatering af dette.  Dog kan nogle opdateringer kræve tilkøb af ekstra hardware.

Softwaren må under alle omstændigheder kun benyttes i original DAE hardware.

Rettigheder og begrænsninger:

De må ikke foretage reverse engineering, dekompilering og disassemblering, med mindre - og kun i det omfang sådanne aktiviteter udtrykkeligt og uanset nærværende begrænsning er tilladt i henhold til gældende lovgivning,

Softwaren er licenseret som ét produkt og de enkelte komponenter må ikke adskilles til brug på mere end én automat.

Følgeomkostninger som følge af eventuel fejlretning af software dækkes ikke.

De har kun ret til at overdrage Deres rettigheder i henhold til nærværende slutbrugerlicensaftale forudsat at De ikke beholder nogen kopier, og at De overdrager softwaren i sin helhed (herunder alle komponenter, medier og trykt materiale, eventuelle opgraderinger, nærværende slutbrugerlicensaftale samt et eventuelt ægthedsbevis eller faktura) sammen med den medfølgende hardwareenhed samt at modtageren accepterer vilkårene i nærværende slutbrugerlicensaftale.

Såfremt softwaren er en opgradering, skal overdragelsen omfatte alle tidligere versioner af softwaren.

Uden præjudice for eventuelle andre rettigheder har DAE ret til at ophæve nærværende slutbrugerlicensaftale, såfremt De tilsidesætter vilkårene og betingelserne i nærværende slutbrugerlicensaftale. I så tilfælde skal de destruere alle kopier af softwaren og alle tilhørende komponenter.

Ophavsret:

Alle ejendoms- og ophavsrettigheder til software og hardware, herunder, men ikke begrænset til, billeder, fotografier,animationer, video, lyd, musik, tekst, elektronik og tilbehørsapplikationer, som er indeholdt i softwaren og hardwaren, det medfølgende trykte materiale og eventuelle kopier af softwaren tilhører DAE eller DAE's leverandører.

Softwaren og hardwaren er beskyttet af ophavsretlige love og bestemmelser i internationale traktater og de skal derfor behandle softwaren som ethvert andet ophavsretligt beskyttet materiale med undtagelse af de tilfælde, hvor De enten kan

a) Lave en kopi af softwaren alene til brug i forbindelse med sikkerhedskopiering eller arkivering

     eller

b) Installere softwaren på en automat, forudsat at De udelukkende beholder originalen til sikkerhedskopiering eller arkiveringsformål.

Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser kan medføre pligt til erstatning og godtgørelse.

Herudover kan overtrædelsen medføre pålæggelse af strafansvar og tilintetgørelse af eksemplarer, der retsstridigt er fremstillet.

DAE har til enhver tid ret til uanmeldt og uden kendelse at konstatere, hvorvidt ophavsrettighederne til softwaren er krænket.

Dansk Automat Expert A/S